Offentliggørelse af ny vidensbank

Med henblik på at skabe gennemsigtighed om den eksisterende forskningsbaserede viden om effekterne af beskæftigelsesindsatsen har Arbejdsmarkedsstyrelsen udviklet vidensbanken Jobeffekter.dk. På Jobeffekter.dk opsamles løbende den eksisterende forskningsbaserede viden om effekterne af beskæftigelsesindsatsen over for arbejdsmarkedsparate ledige.

Opsamlingen af den forskningsbaserede viden om effekterne af beskæftigelsesindsatsen og etablering af Jobeffekter.dk er sket i samarbejde med en række arbejdsmarkedsforskere, der har stået for at kvalitetssikre og vurdere de enkelte studier. Forskerne står desuden for den løbende opdatering af Jobeffekter.dk med den nyeste viden om effekterne af beskæftigelsesindsatsen.

Jobeffekter.dk er udarbejdet som et værktøj til både praktikere, politikere, embedsværket, organisationer, journalister m.fl. Målet med Jobeffekter.dk er at stille et nemt og lettilgængeligt værktøj til rådighed, som har samlet og sammenstillet den eksisterende viden om effekterne af beskæftigelsesindsatsen med henblik på at skabe gennemsigtighed og overblik over den eksisterende viden om effekterne af forskellige beskæftigelsesindsatser