Hvordan tolkes jobeffekterne?

Effekterne er hovedsageligt målt på kort eller mellemlang sigt

Størstedelen af litteraturen måler effekterne af beskæftigelsesindsatserne og - politikken på kort eller mellemlangt sigt. I forlængelse heraf vil de beregnede jobeffekter hovedsageligt være repræsentative for det kortere eller mellemlange sigte. Det er således muligt, at effekterne på længere sigte kan være anderledes, end hvad der vises på jobeffekter.dk

Effekterne måles for afgang fra ledighed

Beskæftigelsesindsatsen og -politikken kan både påvirke afgangen fra eller tilgangen til ledighed. Effekterne af indsatsen kan måles både for den enkelte ledige eller for det aggregerede ledighedsniveau.

Størstedelen af litteraturen, der analyserer beskæftigelseseffekter af en given indsats, fokuserer på effekterne for den enkelte ledige - hvad der også kaldes mikroeffekterne af en given indsats. Som følge heraf vil effekterne på Jobeffekter.dk fokusere på mikroeffekterne af beskæftigelsesindsatsen.

Det er muligt at vurdere beskæftigelseseffekterne for de enkelte ledige dels gennem effekterne dels før, under og efter indsatsperioden. Disse effekter kaldes ofte henholdsvis motivations- fastholdelses- og programeffekterne.

  1. Motivationseffekten opstår inden indsatsperioden. Motivationseffekten fremkommer ved, at lediges udsigt til at skulle deltage i aktive tilbud motiverer ledige til at finde beskæftigelse inden den aktive indsats påbegyndes. I tilfælde af, at de lediges afgang til beskæftigelse reduceres inden indsatsperioden, er der tale om attraktionseffekten af en indsats.
  2. Fastholdelseseffekten opstår under indsatsperioden. Fastholdelseseffekten fremkommer ved, at ledige søger relativt mindre efter job, og dermed har en lavere afgang til beskæftigelse, mens de deltager i et aktivt tilbud. Effekten kan også være omvendt således, at lediges afgang til beskæftigelse kan øges i indsatsperioden.
  3. Programeffekten opstår efter indsatsperioden. Programeffekten fremkommer ved, at ledige efter et aktivt forløb har opnået nye kompetencer, færdigheder, kvalifikationer mv., der gør dem bedre rustet til at finde job. Effekten kan imidlertid også være negativ, hvis opkvalificeringen medfører, at ledige indsnævrer deres jobsøgning.

Når studier i Jobeffekter.dk omtaler nettoeffekten af en given indsats for den enkelte ledige, vil der som oftest være tale om summen af hhv. fastholdelses- og programeffekten for de lediges afgang til beskæftigelse. Det skyldes at en række studier ikke måler motivationseffekten, men summen af fastholdelses- og programeffekterne. Motivationseffekten opgøres i stedet særskilt på Jobeffekter.dk, da studier af motivationseffekterne i beskæftigelsesindsatsen ofte alene ser på motivationseffekterne.

Effekterne er gennemsnitlige for målgruppen

I relation til effektanalyser vedrørende den aktive indsats er det vigtigt at holde sig for øje, at mikroanalyser giver viden om den gennemsnitlige effekt af indsatsen for en given målgruppe. Det er således ikke effekter, der nødvendigvis vil indtræffe for alle ledige, der deltager i en given beskæftigelsespolitisk indsats, men en gennemsnitseffekt for målgruppen.

Effekterne angiver, hvad der virker men ikke hvorfor

Effektmålingerne i de kvantitative studier - som registeranalyser og kontrollerede forsøg - giver ikke præcis viden om, hvorfor de enkelte aktive indsatser virker som de gør. Kvantitative studier giver alene en viden om retningen og størrelsen af de forskellige effekter.

For at bliver klogere på, hvorfor de enkelte redskaber har de effekter de har, kræves en mere kvalitativ tilgang til vurderingen af den aktive indsats. Det kan f.eks. være undersøgelser af, hvorvidt virksomhedsrettede tilbud giver de ledige et større netværk, forbedre deres personlig og sociale kompetencer, hjælper dem til at søge bredere eller noget helt andet.