Hvordan tolkes jobeffekterne?
Effekterne er hovedsageligt målt
på kort eller mellemlang sigt
Størstedelen af litteraturen måler effekterne
af beskæftigelsesindsatserne og - politikken på kort eller
mellemlangt sigt. I forlængelse heraf vil de beregnede jobeffekter
hovedsageligt være repræsentative for det kortere eller mellemlange
sigte. Det er således muligt, at effekterne på længere sigte kan
være anderledes, end hvad der vises på jobeffekter.dk
Effekterne måles for afgang fra
ledighed
Beskæftigelsesindsatsen og -politikken kan
både påvirke afgangen fra eller tilgangen til ledighed. Effekterne
af indsatsen kan måles både for den enkelte ledige eller for det
aggregerede ledighedsniveau.
Størstedelen af litteraturen, der analyserer
beskæftigelseseffekter af en given indsats, fokuserer på effekterne
for den enkelte ledige - hvad der også kaldes mikroeffekterne af en
given indsats. Som følge heraf vil effekterne på Jobeffekter.dk
fokusere på mikroeffekterne af beskæftigelsesindsatsen.
Det er muligt at vurdere
beskæftigelseseffekterne for de enkelte ledige dels gennem
effekterne dels før, under og efter indsatsperioden. Disse effekter
kaldes ofte henholdsvis motivations- fastholdelses- og
programeffekterne.
-
Motivationseffekten opstår
inden indsatsperioden. Motivationseffekten fremkommer ved,
at lediges udsigt til at skulle deltage i aktive tilbud motiverer
ledige til at finde beskæftigelse inden den aktive indsats
påbegyndes. I tilfælde af, at de lediges afgang til beskæftigelse
reduceres inden indsatsperioden, er der tale om attraktionseffekten
af en indsats.
- Fastholdelseseffekten opstår under
indsatsperioden. Fastholdelseseffekten fremkommer ved, at ledige
søger relativt mindre efter job, og dermed har en lavere afgang til
beskæftigelse, mens de deltager i et aktivt tilbud. Effekten kan
også være omvendt således, at lediges afgang til beskæftigelse kan
øges i indsatsperioden.
- Programeffekten opstår efter
indsatsperioden. Programeffekten fremkommer ved, at ledige efter et
aktivt forløb har opnået nye kompetencer, færdigheder,
kvalifikationer mv., der gør dem bedre rustet til at finde job.
Effekten kan imidlertid også være negativ, hvis opkvalificeringen
medfører, at ledige indsnævrer deres jobsøgning.
Når studier i Jobeffekter.dk omtaler
nettoeffekten af en given indsats for den enkelte ledige, vil der
som oftest være tale om summen af hhv. fastholdelses- og
programeffekten for de lediges afgang til beskæftigelse. Det
skyldes at en række studier ikke måler motivationseffekten, men
summen af fastholdelses- og programeffekterne. Motivationseffekten
opgøres i stedet særskilt på Jobeffekter.dk, da studier af
motivationseffekterne i beskæftigelsesindsatsen ofte alene ser på
motivationseffekterne.
Effekterne er gennemsnitlige for
målgruppen
I relation til effektanalyser vedrørende den
aktive indsats er det vigtigt at holde sig for øje, at
mikroanalyser giver viden om den gennemsnitlige effekt af indsatsen
for en given målgruppe. Det er således ikke effekter, der
nødvendigvis vil indtræffe for alle ledige, der deltager i en given
beskæftigelsespolitisk indsats, men en gennemsnitseffekt for
målgruppen.
Effekterne angiver, hvad der virker
men ikke hvorfor
Effektmålingerne i de kvantitative studier -
som registeranalyser og kontrollerede forsøg - giver ikke præcis
viden om, hvorfor de enkelte aktive indsatser virker som de gør.
Kvantitative studier giver alene en viden om retningen og
størrelsen af de forskellige effekter.
For at bliver klogere på, hvorfor de enkelte
redskaber har de effekter de har, kræves en mere kvalitativ tilgang
til vurderingen af den aktive indsats. Det kan f.eks. være
undersøgelser af, hvorvidt virksomhedsrettede tilbud giver de
ledige et større netværk, forbedre deres personlig og sociale
kompetencer, hjælper dem til at søge bredere eller noget helt
andet.