Sådan fungerer jobeffektsøgningen

På Jobeffekter.dk kan du søge på jobeffekter for forskellige målgrupper og indsatser


På ”Jobeffektsøgning” kan du fremsøg jobeffekten for forskellige målgrupper og indsatser. Her kan du vælge imellem målgrupperne; ledige, borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte samt 65 forskellige indsatser. Du har også mulighed for at afgrænse din søgning af målgruppen i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau og øvrige karakteristika. Yderligere kan du definere effekten du ønsker at finde i forhold til effektmål og effekttype.

Der er mange muligheder for jobeffektsøgning, nedenfor har vi beskrevet nogle relevante søgescenarier.

Scenarie 1: Virker en given indsats for en bestemt målgruppe?

Du er interesseret i at vide om en specifik indsats kan få en bestemt målgruppe i beskæftigelse, og har derfor valgt at klikke på én målgruppe og én indsats. I dette scenarie får du vist ét jobeffektresultat, som enten kan være "Positiv", "Negativ", "Ingen", "Få studier" eller "Modstridende viden". Hvis du ikke får vist et resultat, skyldes det, at der ikke er indtastet nogen forskningsresultater for den valgte indsats og målgruppe. Udover at se om indsatsen virker for målgruppen, kan du også se, om indsatsen virker for målgruppen i kombination med andre indsatser. Dette ser du ved at klikke på kombinationsindsatser.

Scenarie 2: Hvad virker for en given målgruppe?

Du er interesseret i en særlig målgruppe, og har derfor kun klikket på én målgruppe i søgningen. I dette scenarie får du vist jobeffekten for samtlige indsatser, der er indtastet forskningsresultater for på Jobeffekter.dk. Du er dog kun interesseret i, det der virker for målgruppen, hvorfor du med fordel kan vælge "Kun positive" resultater. Hermed får du vist de indsatser, der har signifikant positiv effekt i forhold til at få målgruppen i beskæftigelse i forhold til de fire primære effektmål. Du har også mulighed for at sortere resultaterne så der enten vises alle relevante resultater eller kun resultater fra skandinaviske lande.

Scenarie 3: Hvem virker en given indsats for?

Du er interesseret i en særlig indsats, og har derfor kun klikket på én indsats i søgningen. I dette scenarie får du vist jobeffekten for samtlige målgrupper, der er indtastet forskningsresultater for på Jobeffekter.dk. Du er dog kun interesseret i at se, hvem indsatsen virker for, hvorfor du med fordel kan vælge "Kun positive" resultater. Hermed får du vist de målgrupper, hvor indsatsen har signifikant positiv effekt i forhold til at få målgruppen i beskæftigelse i forhold til de fire primære effektmål. Du har også mulighed for at sortere resultaterne så der enten vises alle relevante resultater eller kun resultater fra skandinaviske lande.

Scenarie 4: Hvilke effekter har en given indsats for en bestemt målgruppe?

Du er interesseret i, om én given indsats har flere effekter for en bestemt målgruppe, hvorfor du har valgt også at definere effekten i søgningen. I dette scenarie får du vist jobeffekter for hvert af de valgte effektmål, samt for effekttypen inden for hvert effektmål. Jobeffekter vil være baseret på forskningsresultater, der vedrører de valgte effektmål/effekttype. Hvis effektmål og effekttype ikke tilvælges, vil studieresultater for effektmålene: beskæftigelse, selvforsørgelse, ledighed og raskmelding fremvises automatisk. 

 Du kan lave din egen jobeffektsøgning ved at trykke på nedenstående link:

 Jobeffektsøgning