Valg af effekter i jobeffektsøgning

Her kan du læse om valgmuligheder af effekter i jobeffektsøgning

Udover målgruppe og indsats, kan du definere, hvilket effektmål eller effekttype, som den fremsøgte jobeffekt skal baseres på. Hvis effekten er defineret, er det kun resultater for den pågældende effektmål eller effekttype, der indgår i din søgning. Hvis du ikke selv definerer effektmål, vil jobeffektsøgningen basere sig på de fire primære effektmål: beskæftigelse, selvforsørgelse, ledighed og raskmelding. 

Effektmål

Kategorien "Effektmål" bruges til at måle, hvorvidt en indsats virker. Resultaterne, som studierne rapporterer, er således baseret på effektmål.

Effektmålene er opdelt i primære - og sekundære effektmål.

De primære effektmål er:

• Beskæftigelse
• Selvforsørgelse
• Ledighed 
• Raskmelding

De sekundære effektmål er: 

• Arbejdsudbud
• Uddannelse
• Progression 
• Aktivering

For hver af de overordnede effektmål kan effekten defineres yderligere. Fx er det muligt under beskæftigelse at vælge effektmålene afgang til beskæftigelse og andel beskæftigede.

Effekttype

Ved kategorien ”Effekttype” kan effekten defineres som:

• Nettoeffekt
• Motivationseffekt
• Programeffekt
• Fastholdelseseffekt
• Sorteringseffekt

Nettoeffektener den samlede effekt af motivationseffekten, fastholdelseseffekten og programeffekten, og er et udtryk for, hvor meget aktiveringsindsatsen isoleret set forbedrer den lediges sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Ofte vil nettoeffekten dog være summen af fastholdelses- og programeffekten.

Motivationseffekten fremkommer ved, at lediges udsigt til at skulle deltage i et aktivt tilbud eller samtaler, motiverer ledige til at finde beskæftigelse, inden den aktive indsats påbegyndes. Motivationseffekten kan også virke modsat, hvis ledige finder aktiveringstilbuddet særligt interessant, hvilket kan mindske tilskyndelsen til at finde beskæftigelse. Det beskrives også som en ”attraktionseffekt”.

Programeffekten fremkommer ved, at ledige, efter deltagelse i en aktiv indsats, har opnået nye kompetencer, færdigheder, kvalifikationer mv., der gør dem bedre rustet til at finde et job. Effekten kan imidlertid også være negativ, hvis opkvalificeringen fx medfører, at ledige indsnævrer deres jobsøgning.

Fastholdelseseffekten fremkommer ved, at ledige, mens de deltager i et aktivt tilbud, søger mindre efter job. Det kan fx hænge sammen med, at ledige ønsker at færdiggøre det tilbud, de deltager i, eller fordi deres tid til at søge arbejde reduceres i aktiveringsperioden. Fastholdelseseffekten kan dog også have den modsatte effekt, hvis ledige øger søgeintensitet i perioder, hvor de deltager i et aktivt tilbud.

Sorteringseffekten fremkommer ved, at den aktive beskæftigelsesindsats kan påvirke tilgangen til ledighed blandt de beskæftigede samt personer under uddannelse. Eksempelvis kan udsigt til at skulle deltage i aktiveringstilbud og efterlevelse af krav om rådighed, gøre ledighed mindre attraktivt, så personer i højere grad søger at undgå ledighed, i det omfang de selv kan påvirke deres beskæftigelsesstatus.

Sorteringseffekten påvirker de beskæftigede før ledigheden og dermed tilgangen til ledighed, mens de tre andre effekter påvirker ledige på forskellige tidspunkter i selve ledighedsforløbet. Motivationseffekten påvirker den ledige før aktiveringsforløbet, fastholdelseseffekten påvirker den ledige under aktiveringsforløbet og programeffekten påvirker den ledige efter aktiveringsforløbet.